Historie

   Præcis hvor og hvornår golf er opstået er stadig et åbent

   spørgsmål. I 1457 forbød Skotlands konge, James II, i et

   dekret sine undersåtter at spille golf, fordi skotterne på

   grund af spillets omfang negligerede landets forsvar mod

   angreb fra England. Golf blev spillet på sandbankerne

   langs den skotske kyst, "links", med naturlige

   udfordringer.

   Banerne var åbne for offentligheden og blev benyttet af alle sociale lag. De første kendte regler blev

   udformet i 1744 af "the Honourable Company of Edinburg Golfers". Ti år senere udformede golfere fra

   St. Andrews nogle elementære regler, der ligger til grund for de nugældende, hvis førsteudgave blev

   skrevet i 1897.

   Golf har været spillet i Danmark siden 1898, da Københavns Golf Klub (KGK) blev dannet. Ti år senere

   kom Aalborg Golf Klub til. I 1913 blev KGK medlem af Dansk Idræts-Forbund(nu Danmarks

   Idræts- Forbund).

   Dansk Golf Union blev stiftet i 1931 med fire klubber som medlemmer, og i 1933 indstiftedes det danske

   mesterskab.

Golfbolden fra 1840 var lavet af fjer

og temmelig dyr at fremstille.

Golfbolden fra 1895 Her begynder tekno-logien  så småt at forme sig til de bolde vi kender i dag.

T.V.

En fairwaykølle af Willie Park Senior, fra ca. 1870.

T.H.

En Lang ”Spoon” Peter McEwan, fra ca. 1890

   Bolde i dag!

3 pieces bolde            2 pieces bolde

   Golfspillet.

    Det drejer sig om at slå en lille, kompakt bold, der højst må veje 45,93 gram og som ikke må være

   mindre i diameteren end 42,67 mm, i et cylinderformet hul på 108 mm i diameter. En golfrunde består

   af 18 huller.

   Der findes baner med hhv. 9, 18, 27 og 36 huller - hvis der er 9 huller, spilles de to gange igennem;

   hvis der er 27 huller, udvælges to 9-hullers kombinationer. Hullerne er sædvanligvis mellem 100 og 500

   meter. (Himmerland, New Course, har et 10. Hul, par 6 på 610 meter.)

   Golfbanen.

   Banen består af et udslagssted, "Tee-sted", samt et kuperet (klippet) areal, hvor spillet forventes at

   foregå på "Fairway" og et tætklippet areal, "green", hvorpå hullet befinder sig.

   Arealerne udenom er almindeligvis ubehandlede og betegnes "Rough". Herudover findes eksempelvis

   naturlige eller kunstigt anlagte søer og vandløb, "vandhazard" eller "bunkers", der er nedgravede arealer

   fyldt med sand.

   Som i alle andre sportsgrene findes der en speciel jargon på og omkring golfbanen, som det betaler

   sig at kende, hvis du skal snakke med andre golfere. (se udtryk)

 Regler & etikette

   Golfreglerne.

   Reglerne vedligeholdes og styres af The Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews og USGA, der

   reviderer og fortolker. Der findes i princippet to forskellige spilleformer: Hulspil og slagspil med

   forskellige regler. I hulspil spilles om de enkelte huller og det gælder om at vinde flere huller end

   modstanderen, mens der i slagspil spilles om hele den eller de fastsatte runder.

   De vigtigste golfregler er.

   Bolden tees op max 2 køllelængder bag teestedets markeringer. Derefter spilles bolden, som den ligger,

   medmindre andet er foreskrevet i reglerne.

   Hvis bolden havner i bunker eller vandhazard, må køllen ikke hviles på jorden "groundes" inden slaget.

   Man må markere og løfte sin bold,

- som ligger på green. Bolden må også renses.
- som kunne hjælpe en anden spiller
- som generer en anden spiller
- som skal identificeres
- som skal inspiceres
- som skal inspiceres for skader, der gør den ubrugelig

   Man må uden straf droppe sin bold fri af

- kunstigt tilvirkede ikke flytbare genstande (kunstige overflader på stier, 

   fastmonterede skilte og bænke, broer, bygninger, drænrør, o.l.)
- areal under reparation.
- hul lavet af gravende dyr
- tilfældigt vand

   Man taber hullet i hulspil og får to straffeslag i slagspil, hvis:

- man spiller en forkert bold
- man "grounder" i bunker eller vandhazard
- ens bold rammer flagstangen efter slag fra greenen
- man dropper et forkert sted (i slagspil kan man diskvalificeres herfor)
- man berører sin puttelinie, undtagen
- ved rensning af puttelinien for løse naturgenstande o.l.
- ved markering og løftning af bolden
- ved adressering
- ved reparation af nedslagsmærker og hulpropper

   Man får ét straffeslag, hvis

- man kommer til at flytte sin bold i hvile. Den skal genplacere

   Man må fjerne

- løse naturgenstande (sten, blade, kviste, orme, insekter o.l.), hvis de 

   ikke ligger i samme bunker eller vandhazard som bolden
- flytbare forhindringer, dvs. tilvirkede genstande (river, løse skilte, flis o.l.)

   Ligger bolden i vandhazard, kan man

- spille bolden som den ligger - uden at grounde
- droppe bagved vandhazarden (i forhold til selve hullet) med ét straffeslag
- droppe der, hvor man sidst spillede, med ét straffeslag.

   Hvis bolden ligger i en såkaldt parallel vandhazard, kan man herudover med et straffeslag vælge at

- droppe bolden to køllelængder fra det sted, hvor bolden gik ind i hazarden
- droppe på modsat side af hazarden, men ikke nærmere hullet.

   Hvis bolden ikke kan findes på 5 minutter og ikke er i vandhazard eller hvis

   den er røget "Out of Bounds" (uden for banens grænser), skal man spille en

   ny bold derfra, hvor det oprindelige slag blev slået, med ét straffeslag. Det 

   oprindelige slag skal også tælles med.

   Hvis bolden ligger uspilleligt uden for en vandhazard, kan man med ét straffeslag vælge mellem

- at droppe indenfor to køllelængder, ikke nærmere hullet (I bunker: Der skal

   droppes i bunkeren)
- droppe bagved det uspillelige sted ( i forhold til selve hullet) i vilkårlig

   afstand. (I bunker: Der skal droppes i bunkeren)
- droppe derfra, hvor man sidst spillede.